Smøring spiller en central rolle i langt de fleste industrielle anlæg. Alligevel er det et område, hvor problemer ofte bliver unødvendigt svære at forstå og håndtere.

Det skyldes sjældent en stor fejl, men derimod nogle få gentagne mønstre i måden problemer bliver håndteret på. Vi har samlet tre typiske fejl, som mange fabrikker begår, som gør det sværere at finde den egentlige årsag.

1. Man fikser problemet – uden at lære

Mange har prøvet det – der er nedbrud, produktionen stopper og fokus er naturligt nok på at få anlægget op at køre igen så hurtigt som muligt. 

De nødvendige dele bliver skiftet og området bliver gjort rent, men når man bagefter forsøger at finde ud af, hvad der egentlig var årsagen, mangler der ofte noget, fordi filteret blev smidt ud og man tørrede overfladen af med det samme.

Det betyder, at mange af de ting, der egentlig kunne have peget i retning af den egentlige årsag, ikke længere er tilgængelige – hvilket gør det rigtig svært at finde frem til hvad der faktisk forårsagede nedbruddet. 

2. Man kalder det bare et “smøreproblem”

Samtidig har man ofte en tendens til at samle problemer under en kategori og kalde det et “smøreproblem” selvom det sjældent er så simpelt.

Problemer relateret til smøring opstår typisk på baggrund af tre ting:

• Selve smøremidlet (kemi)
• Kontaminering (vand, partikler osv.)
• Maskinens design eller drift

Hvis man ikke skelner mellem de tre, risikerer man at løse det forkerte problem.

Et klassisk eksempel er, når man skifter olie for at løse et problem, der i virkeligheden skyldes maskinens drift. I nogle tilfælde kan man godt finde en bedre olie, men hvis årsagen skyldes at maskinen har for meget belastning, vil problemet ofte komme igen.

På samme måde kan man ikke løse et kontaminerings problem ved bare at skifte smøremiddel – det er derfor vigtigt at finde ud af, hvad problemet faktisk knytter sig til.

3. Man lytter ikke til sine maskiner

Olieanalyse er et stærkt værktøj, men det betyder ikke, at man ikke skal lytte til sine maskiner i dagligdagen.

I praksis kan laboratorieanalyser måle ting, som vi mennesker aldrig selv ville kunne observere. Men det kræver, at man ved, hvad man skal lede efter – og realiteten er, at man ikke kan teste alt hele tiden.

Derfor er teknikeren stadig et af de vigtigste værktøjer, fordi de kan opfange ændringer som:

• Temperaturen stiger
• Lyde ændrer sig
• Vibrationer opstår
• Olien skifter farve eller lugt

Disse tegn er som regel de første indikationer på, at noget er ved at ændre sig. De giver samtidig en klar retning for, hvad der bør undersøges nærmere for at forstå den egentlige årsag.

Det vigtigste at tage med

Når der opstår et problem, er det fristende at gå direkte til analysen.

Men hvis man ikke har de rigtige observationer, prøver eller komponenter at analysere på, bliver det svært at komme frem til en reel forklaring. Det handler derfor ikke kun om at analysere – men om at skabe et overblik først.

• Hvad er der sket?
• Hvad har ændret sig?
• Hvad har vi af data og beviser?

Først når det overblik er på plads, giver analysen for alvor værdi.