På mange fødevarefabrikker hører vi ofte sætningen:

“Vi bruger den bedste olie på markedet.”

Men det er en udbredt misforståelse. Der findes ikke et rigtigt eller “bedste” smøremiddel – og der findes heller ikke et, der passer til alt. Et smøremiddel er aldrig universelt rigtigt eller forkert. Det handler i stedet om kompromisser. Når du vælger en egenskab til, vælger du som regel en anden fra.

Smøremidler udgør typisk kun 1-3% af en vedligeholdelsesbudget. Alligevel går op mod 40% af det samme budget ofte til at udskifte maskindele, som i mange tilfælde kunne have været reddet alene ved at optimere valget og håndteringen af smøremidler.

Et smøremiddel skal derfor vælges med omtanke – og ikke mindst behandles korrekt, hvis det skal yde sit bedste. Fordi selv det rette smøremiddel kan miste sin effekt, hvis det bruges forkert.

For at gøre det lettere at vælge og behandle smøremidler rigtigt, har vi samlet fire grundprincipper, der kan hjælpe dig med at få det maksimale ud af dit smøremiddel – både når det gælder ydeevne, levetid og driftssikkerhed.

De 4 rigtige (rigtige smøremiddel, mængde, sted & tidspunkt)

1. Det “rigtige” smøremiddel

Som sagt, findes der ikke et decideret rigtigt smøremiddel – kun det, der passer bedst til dine behov og dine kompromisser. Når du vælger et smøremiddel, vælger du ikke bare noget til, men du vælger også noget fra.

Et smøremiddel, der tåler høje temperaturer, kan for eksempel være mindre modstandsdygtigt overfor vand og rengøring. Derudover kan et smøremiddel, der performer godt ved høj hastighed, have tendens til at ligge i den dyrere ende.

Det rigtige smøremiddel findes altså først, når du ved, hvad du vil optimere, og hvad du vil gå på kompromis med. Når det valg er truffet, handler resten om, hvordan smøremidlet bruges. For selv det mest velvalgte produkt kan miste sin effekt, hvis de næste tre “rigtige” ikke bliver fulgt.

2. Den rigtige mængde

For lidt smøring giver slid, støj og overophedning. Men for meget smøring er heller ikke godt.

Hvis du for eksempel arbejder med lejer, kan for meget smøring direkte ødelægge lejet. Et andet eksempel kunne være, hvis der samler sig overskydende fedt omkring en smørenippel. Dette vil tiltrække støv og partikler, som med tiden kan overføres til kontaminering og øge risikoen for havari.

Derfor skal man passe på den typiske tankegang:

“Jeg giver den lige lidt ekstra, for en sikkerheds skyld.”

For den ekstra smule gør sjældent noget godt. Tværtimod kan det skabe flere problemer end det løser. Smør kun det, der er nødvendigt for at sikre en jævn og stabil film – hverken mere eller mindre.

3. Det rigtige sted

Selv det bedste smøremiddel virker kun, hvis det rammer det rigtige sted. Det nytter eksempelvis ikke at smøre oven på et leje, hvis fedtet ikke når ind til de bevægelige dele, hvor friktionen faktisk opstår.

Smøring skal ske der, hvor bevægelse og kontakt sker – der, hvor overflader mødes, og belastningen er størst. Det kræver, at man kender sin maskine og ved, hvor smøremidlet gør mest gavn.

Forkert placering betyder ikke bare spild af produkt – det kan også give en falsk tryghed og få det til at se ud, som om der bliver smurt korrekt, selvom komponenterne stadig kører tørt.

4. Det rigtige tidspunkt

Smøring handler ikke kun om hvor meget og hvor – men også hvornår.

Tidspunktet for smøring bør tilpasses smøremidlet og driftsforholdene, ikke efter hvornår der lige er tid i kalenderen.

Ved høje temperaturer eller tung belastning bliver smøremidlet hurtigere nedbrudt, og intervallerne bør derfor være kortere. Omvendt kan for hyppig smøring, især med olie, føre til, at overskydende væske løber ud og skaber dryp eller spild.

Samtidig er det vigtigt at tage de praktiske forhold i betragtning. Smøring kræver tid, planlægning og tilgængeligt mandskab – og derfor bør tidsplanen være realistisk. Det handler derfor igen om kompromisser.

På maskiner, der er kritiske for produktionen, eller hvor nedbrud vil være særligt kostbart, kan automatiserede smøresystemer være værd at overveje, da de sikrer en ensartet, behovsbaseret smøring og minimerer risikoen for menneskelige fejl.